Velkommen til specialforretningen for unikke og personlige brudekjoler og selskabstøj - skabt efter dine individuelle ønsker og behov.
Butikken åbnede Mølleå 10 i Aalborg city 3. januar 2005 og drives af skrædder og konstruktør Betina Elise Vedsted Christensen og beklædningsformgiver Mette Højmark.
I 2009 valgte Mette at træde ud af virksomheden, på grund af familie forøgelse.
Specialet er brudekjoler og selskabstøj i unikt design og lækre materialer. Især perfekte corsager, håndlavede detaljer, overraskende materialekombinationer og et passioneret forhold til kvalitet er kendetegnet for stilen.
Vi har et udvalg af færdige brudekjoler - og muligheden for at få sin helt egen brudekjole designet og syet, så ikke to brudekjoler bliver helt ens!
- Og materialerne til brudekjolen er et kapitel for sig! Vi arbejder fortrinsvis i naturmaterialer, med silke som det absolut foretrukne - den unikke glans, struktur og komfort overgås ikke af noget kunstmateriale. Silkestofferne findes i mange udgaver - dupion, chiffon, organza og satin. Stofferne importeres fra bl.a. England og Indien - nogle kvaliteter findes i op til 150 forskellige nuancer. De skønne silkestoffer kan efter smag og temperament blandes med grov hør, ruskind, håndlavede roser, pels, ægte perler, Swarovski-krystaller, hånd eller maskinbroderi og meget mere - kun fantasien sætter grænser for udformningen af din drømmekjole...
Vil du selv sy din brudekjole, skal du sevlfølgelig ikke snydes for de bedste materialer! - Derfor henter vi løbende de lækreste metervarer samt unika blonder hjem til salg i butikken - sammen med højt spesialiseret sytilbehør som Swarovski-krystaller i over 30 farver, fjederstivere til corsager og meget andet.
Vi glæder os til at se dig i butikken
Betina Elise